Et hav af sømandsange

Der er ikke noget mere hyggeligt end fællessang med glade sømandssange! Derfor skal der sendes bud efter SKIPPERLAKS – de to professionelle og festlige musikere Michael Staun og Phil Nice.

Med charme, musikalsk overskud og glimt i øjet underholder de med et stort udvalg af sømandssange, bl.a. Otto Brandenburgs klassikere som “Susanne Birgitte og Hanne” og “Når en sailor går i land”.

Repertoiret byder også på sange fra De Gyldne Løver, bl.a. “Ved havet der er der så skønt”“Jeg’ en træt gammel dreng”samt “Hjemmebrænderiet”.

Publikum er naturligvis meget velkomne til at synge med på klassikere som “Jeg har en ven, en rigtig sailor”, “Mandalay” og måske også Birthe Kjærs “Pas på den knaldrøde gummibåd” eller John Mogensens “Mennesker bliver spist i Polynesien”.

SKIPPERLAKS tilpasser sig altid arrangementet og optræder både med eget lydanlæg eller helt akustisk og mobilt.